Mors dag

Vågnede op idag til skön morgenmad og selskab af Nanna idag. Vi har ikke set hinanden hele uge, da jeg har väret i Kbh på mit nye

job og pröver at väre snygg  i min butterfly og samtidig skal  läre mig 300 vine at kende…Det skal nok komme, er super glad for alt dette med Kbh, samtidig savner jeg alle jer Maniacs!!!

Men for pokker Nanna og jeg behövede at göre denne forandring i vores liv, vi har et stykke vej endnu til at väre der hvor vi vil väre, men vi er på rette vej.

Vi savner Matilda i vores liv, vi savner hende så meget så det nästen er lidt svärt at tale om, vi har ikke set Matilda siden den dag vi tog på sygehuset, den dag hvor hun havde taget alle stoffer, den dag hvor jeg tror ( det er mere et håb ) hun måske indså, at leve et liv som hjemlös og narkoman måske ikke lige er det bedste liv for et menneske…

Tänker meget på fremtiden, jeg og Nanna ved hvilket liv vi vil have, men hvad med Matilda? Hvad vil hun, om det lykkes for hende at komme tilbage til livet igen, ved ikke hvorfor men lige det gör så ondt at tänke på, jeg vil göre alt for hende, men dette er hendes kamp, dette er kun noget Matilda kan göre for sig selv.

Matildas krop må väre så stärk, jeg forstår stadig ikke hun kan väre i live, med alle de stoffer hun har fyldt sin tynde krop med.

Min bedste gave idag er at Matilda har väret stoffri i 6 uger, ved det ikke lyder af meget for det almindelige menneske, men som mig som har väret mor til en narkoman i 6 år, så er 6 uger uden stoffer FANTASTISKT!!!

xoxo

Mette

Russisk roulette

At man taler om at lave en forandring i sit liv er let, men at man faktisk laver en forandring er ikke så nemt…

Og dog, for med små skridt så går det og vil man så kan man! Nanna og jeg vi vil!

Just nu er vores liv super stresset, Nanna med skolen og jeg med at få afsluttet det gamle her i Malmö og begynde noget nyt og dejligt i Kbh. Iblandt er det som vi flygter fra noget, hvilket vi jo på en måde gör.Vi flygter fra det narko helvede vi har været igennem med Matilda, eller rettere vi er begyndt at tænke på os selv lidt nu når vi ikke behøver at lede halve Malmø igennem hver aften efter Matilda fordi vi ikke ved hvor hun var eller hvilken tilstand vi kunne finde hende i….

Ved der er mange der ikke kan forstå dette med at ha en datter der er misbruger og min måde som mor at håndtere det på.

I skal være så fucking glade for i ikke kan sætte jer ind i det, at tænke sig at den person man elsker allermest på denne jord, vælger at spille russisk roulette med sit liv med heroin er fandme ikke sjovt og vi ved jo alle at folk  kan dø af stoffer…

Ved ikke hvordan hjernen fungere, om den bara kan slette ting fra livet, for det er som min hjerne har slettet alle mine minder fra Matilda inden hun blev narkoman, når jeg lukker mine øjne er det bare frygtelige billeder der vises. Mit ønske til min hjerne er nye og fine billeder af det smukkeste menneske jeg ved.

Næste gang i ser en ung narkoman på gaden, så tænk på at I ser en narkoman, imens der er en mor der ser sit barn.

Denne blog er stadig skrevet med godkendelse af Matilda, hun vil ikke have der vises foto på hende, så idag får i et foto på Nanna og jeg fra en skøn dag i Malmø.

Matilda, TAK for jeg får lov at skrive om dig, lover det bliver en god bog, nu er det op til dig hvordan slutningen skal blive…

Xoxo

Mette

I got the power

Og nej det har jeg ikke, for de idioter på Socialen har ophävet Matildas LVM, så hvem er det lige som har magten, det er selvfölgelig Matilda eller de fucking lorte stoffer. Jeg har tänkt så länge på om man ikke kan göre det bedre, om de folk som har lidt at skulle ha sagt, ikke kan göre så, at det ikke er så nemt at väre en ung misbruger. En misbruger kan helt ärligt ikke tänke sunde fornuftige tanker om livet, det eneste de kan tänke er på den näste spröjte der skal sidde i armen eller et andet sted på kroppen….

Fy fanden jeg har hele tiden sagt, at det som Nanna og jeg har gået igennem de sidste år, med en söster og datter som hård misbruger er ikke noget jeg vil önske for min värste fjende, alså vi snakker ikke om at Matilda har röget lidt hash i ny og nä. Nej vi snakker om en spröjt narkoman som er så syg af heroin og andre lorte stoffer som jeg knapt kan stave til.

Iaften er jeg  Mette 15 år, og hun havde önsket at de mennesker der har ansvaret for at hjälpe syge narkomaner, fik spröjtet heroin ind i deres öjne, bare for de skal få föle lidt smerte i kroppen, märke hvor ondt stofferne kan göre….

Köbenhavn vi ses snart…

xoxo

Mette

Nanna, jeg er din nu!

Når man som jeg har en datter der har väret narkoman i ret mange år, så tager det alle kräfter man har , det er som om at min energi bliver suget ud hver gang Matilda har spröjtet noget ind. Matilda er stadig på behandlingshjem og jeg håber af hele mit hjerte, at hun vil blive rask denne gang!

Der findes jo en en til her hos mig, Matildas lillesöster Nanna, som de sidste par år bare har skulle se på en mor og en söster i oplösnings tilstand.  Nanna, jeg er så utrolig stolt af dig, du er super smuk ( gode gener fra din mamma ) du har et drive som er få mennesker forundt, jeg elsker dit selskab og du er mit förstevalg til alt altid. Jeg ved det ikke er nemt at se et mennesker man elsker så meget blive så syg af stoffer, jeg ved du og jeg har set ting som man ikke skal se når man er et barn. Vores liv har väret en dårlig film så länge nu pga stoffer, men det skal väre slut nu, for vi 2 har taget en beslutning om en ny start sammen…..

Så Nanna jeg er din nu, du har min fulde opmärksomhed, selvom jeg har forstået at jeg ikke er dit förstevalg i öjeblikket, du har jo fået en Mr. Canada ind i dit liv ( Love is in the air )  Nanna lever på Snapchat og kaffe…..

Fik dette fra en ven og selvom jeg hader quotes passer denne ret godt ind.

” Behind my smile, there’s a story you would never understand ”

xoxo

Mette

Matilda C

Over 6 år med stoffer hvoraf de sidste 3 år har väret med rigtige tunge stoffer, jeg forstår stadigväk ikke, at Matilda der var så bange for at komme til lägen og blive stukket som barn, nu har blåmärker af  alle stik fra kanyler. Matilda er på et behandlingshjem nu, hvor hun bliver tilset 4 gange i timen, da hun er på afgifning, og da hun er en ret hård misbrugere er det sikkert en del skidt i kroppen der skal ud. Jeg har väret på denne helvedes rute i så mange år nu, har stået på sidelinje og har set Matilda blive mere og mere syg af hendes narko, men har ikke kunnet göre noget overhoved, der har kunne trylle hende tilbage til en Matilda som ikke var narkoman.

Da jeg gik i skole så vi filmen Christiane F, der handler om en ung pige der bliver heroinmisbruger, jeg kan huske den var barsk og rå og jeg tänkte fy fanden for et liv…. Det er bare det at idag kunne man lave en film der kunne hedde Matilda C om en ung pige fra Malmö der bliver heroinmisbruger…. Ingen forskel på Berlin eller Malmö der, de lorte stoffer og det lorte heroin er det samme uanset hvor man er.

Nu ser vi fremad en dag af gangen, det er pissesvärt, både Nanna og jeg föler en tomhed, tror ikke vi har forstået at vi de näste mange måneder ikke behöver at väret urolig for Matilda, vi behöver ikke at lede efter hende om natten mere, ringe til Politiet når vores liv har väret i fare pga stofferne Matilda har valgt at tage.

Matilda, Du er min störste kärlighed, det er så stärkt af dig at give mig lov til at blogge om dig, dit misbrug og nu måske vejen ud af dette.

Xoxo

Mette, mamma til en misbruger

Kunde Jag ha gjort mer?

I måndags kunde Matilda inte mer, hon hade fyllt sin kropp med en cocktail av droger.

Hon ringer mig på kvällen och är så rädd, vi åker till sjukhuset med en gång. Jag är rädd, jag är så jävla rädd för jag vet att de kommer att behålla henne och där vill gå väldig lång tid innan jag ser henne igen.

Allt är som i en dålig film, läkaren provar att prata med Matilda, det känns som de pratar ryska när de pratar om vilka droger Matilda har taget idag, hon är svår att förstå. Jag ser Matilda jag hör Matilda men jag kan inte riktig se min dotter hon är helt borta hennes ögon är helt döda…

2 dagar har gått nu och jag är så utmattad så trött vill bara sova i 100 år , vill egentligen ligga i en säng bredvid Matilda så jag kan hålla om henne kyssa henne. När jag stänger mina ögon ser jag Matildas nergångna kropp, hennes blåmärken efter kanylerna som där finns rätt många av på hennes kropp.

FY FAN  ett liv min älskade dotter har levt de sista år och jag kan inte låta bli att tänka : kunde jag ha gjort mer för henne, kunde jag ha stoppat dette missbruk tidigare, hur kunde det gå så fel?

Hur kunde denna vackra flicka med de rosa shorts bli en så tung missbrukare?

Xoxo Mette

Varning för en stark bild

Just nu är det fan lättare att vara missbrukare! Matildas missbruk drabbar oss så jävla hårt nu så det är helt sjukt. Det är fan inte oss som väljer att injicera fucking droger i ådrorna.

Matilda vi älskar dig så jävla mycket men det går fan inte längre.

Dagens fuck of går till fucking Socialen som gör deras jobb så fucking dåligt!

Xoxo

En arg syster och en frustrerad mamma